Beskrivelse
Vinmager Jorge Ordoñez er intet mindre end verdenskendt, for sin perfektionisme når det kommer til vinproduktion. Ordoñez vingård ved Malaga hedder Botani – samme navn som denne rødvin, lavet på 100% Grenache (Garnacha).
Denne vin er en enkeltmarksvin -stokkene er unge og plantet i 2012.
Botani og Ordoñez er mest kendt for deres dessetvin, der er legendarisk – også fordi den igennem tiden, har fået 99 point af Robert Parker. Det lader alle Ordoñez og Co. projekter sig ikke gå på af – tvært imod opleves der en motivation for, at gøre produktionen på de andre vine ligeså god eller bedre, hvilket må siges lykkes.
Vinmarkerne ligger primært på meget stejle skråninger i bjerge og bakker nord for byen Malaga. Disse skråninger er så stejle, at al høst foregår ved håndkraft, og druerne fragtes ned via mulddyr. I enkelte tilfælde har vinmarkerne en hældningsprocent på hele 70%.
Smag: Modne røde bær, blommer, krydderier og urter, let røget finish.
Duft: Solmodne røde bær, kirsebær og brombær, animalske toner og krydderier.
Syn: Mørk rød med lilla nuancer.
UnoVino info: Vidste du, at disse unge stokke er plantet således, at de vender ind i landet. Dette betyder minimalt sollys, hvilket er med til at nedsætte modningshastigheden, og giver vinen et mere “jordagtigt” præg, og ikke det lette saltede præg som vinene på den modsatte skråning typisk opnår grundet havets salt.